Forsiden
Bestyrelsen
Klubbens Formål
Sidste nyt
Aktivitetskalender
Rekordlisten
Billeder fra vore ture
Links om fiskeri
Køb & salg
Tips til ...
Medlemsblade
Opskrifter
Går alt i fisk?
| |
Klubbens Formål
Saltvandsklubben arrangerer havfisketure fra havne på Fyn og omkringliggende øer. Blandt de mest benyttede kan nævnes Kerteminde, Nyborg, Spodsbjerg og Bagenkop. Der arrangeres cirka 12 havture om året,og et årligt bankospil, med flotte gevinster. Ved generalforsamlingen er klubben vært med et par stykker smørrebrød, en snaps og en øl. Her uddeles også årets pokaler og præmier.
Saltvandsklubben er medlem af DHF (Dansk Havfisker Forbund), hvilket betyder at vi kan deltage i de danske og internationale mesterskaber. Til DM deltager klubben gerne med 2 - 3 hold, hver gang. Vi har også deltaget ved de nordiske mesterskaber og Europa Mesterskabet i fri line.
Når vi deltager i arrangementer, som ovenstående, er det for meste flerdages ture rundt om i landet. Den slags ture giver nogle sjove oplevelser og et godt kammeratskab.
 |
|
 |
| Saltvandsklubbens
danske mestre anno 1993 for hold Fri Line. Fra venstre: Peter Madsen,
Frank Rasmussen, Karsten W. Andersen og Ove Madsen |
|
Saltvandsklubbens danske mestre anno 1995 for hold Fri Line. Fra
venstre: Jan Østergård, Poul Erik Duus, Preben Hansen og Erik Hansen |
Point-ture og pokaler.
Pointture er en klubkonkurrence. Her vælger bestyrelsen 6 havture, som pointture. Reglerne er kort fortalt:
Point gives både per kg og for hver art, der fiskes. Dette gør at, vi på disse ture, fisker både efter torsk, fladfisk og andre arter, hvilket giver et sjovt og adspredt fiskeri. Vinderen bliver den der har de fleste point fra 4 pointture. Præmien fastsættes af bestyrelsen.
Af pokaler konkurrerer vi bl.a. om 3 Torskepokaler, 2 Ørredpokaler, 1 Havørredpokal,og 1 Geddepokal. Alle er vandrepokaler, dog kan enkelte vindes til ejendom efter særlige regler.
 |
|
 |
Billede 1: Overrækkelse af pokaler Billede 2: Hygge fra Skagen Havfiskefestival
Pirkebrædtet.
Pirkebrædtet går til den, der har fanget flest kg på 5 selvvalgte indvejede torsk. Man skal tilmelde fisken efter hver tur og er en fisk først tilmeldt, kan den ikke trækkes tilbage. Dette er noget af et spil, for hvornår er en torsk, stor nok og fanges der en større næste gang ??
Kontingent.
Årskontingentet er fra 2009 fastsat til 250,-kr. Kontingentet går bl.a. til udgivelse af klubbladet "Saltvandssprøjt", møder og til dækning af evt. underskud på klubture m.m.
Medlemspris pr. havtur er 300,- kr. og gæster kan deltage til samme pris, dog højst 3 gange. |